Hos Keesing har vi en lang og stolt tradition som landets førende leverandør af krydsord og andet udfordrende og sjovt opgaveindhold til aviser, ugeblade og andre medier. Via vores søsterselskab PIB Features kan vi desuden levere tegneseriestriber og mange andre typer hyggelig underholdning såsom horoskoper, quizzer og gåder. Vores ekspertise bygger således på erfaring, der kan dateres helt tilbage til 1899.
Samtidig er vi glade for, at vores samarbejdspartnere ser os som en moderne, stærk og pålidelig leverandør, der er i stand til at levere alt-i-et-løsninger – både når det gælder den lille snack-krydsord eller -sudoku, faste ugentlige leverancer af færdiglayoutede sider eller hele tillæg, indstik og særudgivelser.
Vi har her samlet en stribe eksempler på produkter, som enten kan leveres hver for sig eller i samlede pakkeløsninger, altid til en fordelagtig pris. Kombinationsmulighederne er uendelige – og vi er altid parate til at komme med et skræddersyet oplæg.