Netflix Games har lanceret Battleship globalt. Det er en helt ny fortolkning af Hasbros klassiske brætspil Sænke slagskibe. Spillet er udviklet i Amsterdam af CoolGames, der er et datterselskab i Keesing Media Group. Det giver Netflix-abonnenter mulighed for, fra alle mobile enheder, at udfordre hinanden i et sjovt slag på havet.
Battleship er et multiplayerspil i realtid med ubegrænsede en til en-kampe. Målet er at finde og sænke modstanderens flåde, før de sænker din. CoolGames har tidligere udviklet versioner til andre spilplatforme, men tager nu Battleship til næste niveau på Netflix. Det har blandt andet et nyt ligabaseret fremskridtssystem, mange muligheder for personlig tilpasning og masser af ekstra indhold.
“Vi er meget glade for at præsentere Battleship for en ny målgruppe gennem vores partnerskab med Netflix,” siger CEO hos Keesing Media Philip Alberdingk Thijm. “Denne fortolkning af Hasbros ikoniske brætspil er skabt til at give spillerne en spændende og helt ny oplevelse. Ved at gøre multiplayerkampe i realtid til en del af Netflix’ store underholdningsudvalg har vi skabt en nem og tilgængelig måde, hvorpå abonnenterne kan udkæmpe et slag på havet, hvor som helst og når som helst.”
“Med lanceringen hylder vi ikke kun det originale Sænke slagskibe, men vi sætter også en ny, modig kurs for interaktive spil.”
For Keesing afspejler denne lancering et større brancheskift mod tilgængelige on demand-spil på store platforme som Netflix, hvor vi kan benytte deres enorme rækkevidde til at levere interaktive oplevelser til en global målgruppe. Her kan Keesing Media Group få en førende position som en aktør, der kombinerer deres opgaveudvalg og innovative spil med praktisk og cloudbaseret teknologi.
Om spillet
Sænk, eller bliv sunket! Læg en smart taktik, og benyt et kraftfuldt arsenal til at sænke din modstanders skjulte flåde i dette klassiske gættespil. Få hvert gæt til at tælle i dette tidløse, turbaserede strategispil, hvor slaget står på havet. Arrangér dine skibe i felterne, og kæmp i spændende slag på havet mod spillere fra hele verden. Det gælder om at sænke den andens flåde først. En række særlige våben tilføjer en ny taktisk dimension, mens skins til skibe, spilleravatarer og mere giver dig styringen med spillet. Fuld fart frem!
Platformen Netflix Games tilbyder mere end 100 eksklusive mobilspil, der kan downloades af abonnenter via iOS AppStore eller Google Play, uden at de skal betale ekstra. Spillet indeholder ikke reklamer, ekstra gebyrer eller køb i appen.